home > vandreture > west highland way

West Highland Way 10 Dage / 9 Nætter - £1,225.00 per person

Vandreturen West Highland Way er Skotlands mest populære langdistance vandrerute. Hvert år kommer i tusindvis af mennesker til Skotland for at vandre de i alt 152 km. Undervejs kommer man gennem nationalparken Loch Lomond & Trossachs, det smukke Rannoch Moor og Glencoe. 

Vandreruten West Highland Way henvender sig både til mindre øvede såvel som mere erfarne vandrere, og skulle man ikke have fået nok efter de 152 km, kan man forlænge rejsen med en ekstra dag og bestige Storbritanniens højeste bjerg Ben Nevis (1,344 m).

Vi gør opmærksom på at vores vandreture ikke er med guide men foregår på egen hånd. Vi har derfor heller ingen faste afrejsedatoer, men derimod bestemmer man helt selv hvornår man vil påbegynde sin vandreferie.

Rutebeskrivelse / 152 km

West Highland Way / Priser & info

£1,225.00/person (2 personer i dobbeltværelse)

Prisen inkluderer
> 9 overnatninger i dobbelt- eller twinværelse
> Morgenmad
> Bagagetransport
> Detaljeret rutebeskrivelse og kort


Prisen inkluderer IKKE
> Fly (t/r) Danmark - Glasgow/Edinburgh
> Enkeltværelse
> Frokost og aftensmad
> Transport Edinburgh/Glasgow - Milngavie
> Transport Fort William - Glasgow/Edinburgh
> Rejseforsikring
> Ekstra overnatninger

Dag 1: Ankomst til Skotland

Ankomst til Skotland (Edinburgh/Glasgow) og videre med tog til Milngavie i udkanten af Glasgow, hvorfra West Highland Way tager sin begyndelse.

Dag 2: Milngavie - Drymen (ca. 19 km)

Første del af ruten starter i den lille by Milngavie i udkanten af Glasgow og fortsætter mod nord forbi søerne Craigallian Loch og Carbeth Loch og videre langs højdedraget Campsie Fells. Undervejs er der mulighed for at lægge vejen forbi destilleriet Glengoyne, hvor man alt efter smag og behag kan aflægge et besøg og eventuelt smage på de gyldne dråber. Sidst på dagen ankomst til Drymen.

Dag 3: Drymen - Rowardennan  (ca. 22 km)

Dagens etape starter med en mindre opstigning mod toppen af Conic Hill, hvor man bør unde sig et mindre hvil, mens man nyder den storslåede udsigt udover Loch Lomond. Herfra fortsættes der mod landsbyen Balmaha og siden hen langs den østlige bred af Loch Lomond imod Rowardennan.

Dag 4: Rowardennan - Inverarnan  (ca. 23 km)

På den første del af dagens rute kommer man gennem den naturskønne nordøstlige del af Loch Lomond, der byder på mindre stigninger og velpræparerede stier. Igen i dag er udsigten over de nærliggende omgivelser enestående. I udkanten af Inversnaid bliver terrænet mere ujævnt og udfordrende, inden det igen bliver mere jævnt på den sidste del frem mod Inverarnan.

Dag 5: Inverarnan - Tyndrum (ca. 22 km)

Dagens etape vil efter gårsdagens strabadser føles som ren afslapning - for benene og for sjælen. Den første del fra Inverarnan til Crianlarich byder på en lettere stigning gennem dalen Glen Fallochs og en storslået udsigt til Loch Lomond og bjergene Ben More og Stob Binnein i baggrunden. Fra Crianlarich fortsætter man gennem et øde skovområde, inden man atter befinder sig i bunden af dalen med de omkringliggende bjerge som en malerisk baggrund.

Dag 6: Tyndrum - Inveroran (ca. 14 km)

Dagens rute er en anelse kortere end de foregående dage og byder nok engang på fantastiske naturoplevelser. Fra Tyndrum fortsætter man ad den gamle hærvej langs jernbanelinien og floden Allt Kinglass, indtil man kommer til Bridge of Orchy. Her er der mulighed for at spise frokost på det lokale hotel, inden turen fortsætter mod Inveroran. Resten af dagens tur byder på en fantastisk udsigt til Loch Tulla og Beinn Dorain i det fjerne.

Dag 7: Inveroran - Kingshouse (ca. 15 km) 

Dagens strækning gennem Rannoch Moor er en af de mere udfordrende på West Highland Way. Dagen starter taknemmeligt på grusveje langs skoven ved Forest Lodge, men derefter bevæger man sig ud i det åbne landskab omkring Rannoch Moor. Området er fantastisk smukt, og på gode dage finder man næppe et mere malerisk og dramatisk landskab end dette. Omvendt skal det nævnes, at på dage med vind og regn føles denne etape som mere end 15 km. Efter Rannoch Moor kommer man frem til Glencoe og Kingshouse, hvor det majestætiske bjerg Buchallie Etive Mor markerer begyndelsen af dalen.

(NB. Ved ankomst til Kingshouse vil man enten blive indkvarteret i det udmærkede vandrehjem, hvor der er mulighed for eget værelse. Ved indkvartering her er der selv sagt mulighed for at spise middag på det nærliggende hotel, ligesom morgenmad vil være inkluderet. Alternativt vil man blive transporteret til den nærliggende landsby Glencoe Village, hvor der findes flere udmærkede indkvarteringsmuligheder. Transfer t/r er naturligvis inkluderet i prisen.)

Dag 8: Kingshouse - Kinlochleven (ca. 15 km)

Dagens etape starter med en opstigning ad den berømte Devil’s Staircase, der samtidig er det højeste punkt på hele ruten (550m), og udsigten over Glencoe er mageløs. Efter dagens indledende strabadser er resten af dagens strækning og nedstigningen til landsbyen Kinlochleven straks mere behagelig. Underlaget i nærheden af Devil’s Staircase kan til tider være en udfordring, men herefter er det hovedsageligt grusstier resten af vejen.

Dag 9: Kinlochleven - Fort William (ca. 24 km)

Igen starter dagen med en mindre opstigning op gennem skovområdet over Kinlochleven, og resten af vejen følger man en blanding af tidligere hærveje, skovstier og til sidst mindre veje indtil målet i Fort William. Inden ankomst til Fort William kan man være heldig at se Storbritanniens højeste bjerg Ben Nevis i horisonten og den smukke dal Glen Nevis.

Dag 10: Fort William - Glasgow

Oplev den pragtfulde tur med toget fra Fort William til Glasgow, flere gange kåret som en af Storbritanniens smukkeste togrejser, eller forlæng opholdet i Fort William med endnu en dag og prøv kræfter med de 1,344 meter til toppen af Ben Nevis.


Vandreture i Skotland

Loch Ness - Vandreture Til Skotland - Great Glen Way.jpg

Great Glen Way

8 Dage / 7 Nætter - £1,125.00 pp

Cairngorms - Vandreture Til Skotland - Speyside Way.jpg

Speyside Way

9 Dage / 8 Nætter - £1,175.00 pp

Lochranza-Castle-Arran-Coastal-Way.jpg

Arran Coastal Way

9 Dage / 8 Nætter - £1,175.00 pp

Forth Bridge - Vandreture Til Skotland - John Muir Way.jpg

John Muir Way

11 Dage / 10 Nætter - £1,275.00 pp

MELROSE ABBEY.jpg

St Cuthbert´s Way

9 Dage / 8 Nætter - £1,175.00 pp

largo-bay-fife-coastal-path-skotlandrejser.jpg

Fife Coastal Path

7 Dage / 6 Nætter - £1,075.00 pp